Overvismand sender kraftig advarsel til regeringen: Statens 100 milliarder kan pludselig forsvinde som dug for solen

I øjeblikket stiger friværdien i danskernes boliger måned efter måned. Og for mange kan det være fristende at bruge friværdien til for eksempel at få et nyt samtalekøkken. Men det kan også være farligt. For boligpriserne kan pludselig falde, så friværdien ikke længere er der. Det samme dilemma står den danske regering over for. I slutningen af juni blev landets økonomiske råderum opjusteret med svimlende 58 milliarder kroner, så det kom over 100 milliarder kroner. Nu skal politikerne beslutte, hvor mange af pengene de tør bruge. Men ligesom boligejernes høje friværdi pludselig kan skrumpe, kan de mange milliarder i statens råderum også forsvinde igen. Derfor advarer overvismand og professor Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet nu skarpt mod, at politikerne går ud og bruger alle pengene med det samme. »Den danske økonomi kan pludselig udvikle sig meget mere negativt, end vi havde regnet med. Det vil betyde, at man ender med at nedjustere skønnet for, hvor mange skatteindtægter, vi får i fremtiden,« siger Carl- Johan Dalgaard. Han fremhæver, at det eksempelvis kan være, at det pludselig ikke går så godt med beskæftigelsen, som vi regner med. Hvis det sker, er det meget problematisk, hvis regeringen allerede har brugt pengene. Det er helt på samme måde, som hvis en boligejer har været ude og bruge af friværdien, der efterfølgende falder kraftigt, fordi boligpriserne falder. »Hvis det sker, kan det være, at man løber ind i en situation, hvor gælden i ens bolig er større end det, man kan sælge den til,« siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter: »Hvis man ender med at være insolvent, er det ikke særlig rart, hvis man bliver tvunget til at sælge boligen på et tidspunkt.«. Han understreger, at hvis regeringen ender i den situation med råderummet, skal den efterfølgende til at sætte skatterne op eller lave besparelser. Et helt absurd billede Advarslen fra Carl-Johan Dalgaard kommer, kort før den politiske sæson bliver skudt i gang, og her bliver debatten om, hvad de mange milliarder i råderummet skal bruges til, helt sikkert et tema. Både når partiernes sommergruppemøder begynder i august, og når regeringen i starten af september fremlægger regeringens forslag til næste års finanslov. Inden debatten om hvordan de mange milliarder skal bruges, mener Carl-Johan Dalgaard, at det er vigtigt at rette en stor misforståelse om råderummet. Han henviser til, at hver gang råderummet er blevet opjusteret, kommer der overskrifter med, at »Finansministeriet finder igen milliarder«. Den type overskrifter er med til at bidrage til en fortælling om, at råderummet svarer til et varelager i en virksomhed. »Råderummet findes ikke på samme måde, som man opgør et lager i en virksomhed. Nogle har sammenlignet råderummet med, at en lagerforvalter går ud på lageret og tæller, hvor mange paller der er med forskellige varer,« siger Carl-Johan Dalgaard og slår fast: »Det er verdenshistoriens dårligste billede af, hvad det er, vi har med at gøre. Det er helt kukkuk. Råderummet er ikke nogen penge, som findes her og nu. Det er derimod nogle penge, man forventer at kunne bruge fremover. I det her tilfælde i årene frem til 2030,« siger Carl-Johan Dalgaard. Kræver omfattende skattelettelser Han har været overvismand i fem et halvt år og dermed formand for den anden institution herhjemme, som udover regeringen forsøger at sætte tal på, hvor stort råderummet er. Det er Det Økonomiske Råd. Deres skøn over råderummet er normalt forskelligt fra regeringens i større eller mindre omfang. Ifølge regeringen afspejler det kraftigt øgede råderum, at det går langt bedre med den danske økonomi end hidtil ventet. Beskæftigelsen er rekordhøj, og samtidig har de danske virksomheder stor succes på eksportmarkederne, skriver regeringen. Carl-Johan Dalgaard understreger, at han ikke var overrasket over, at regeringen kom med de nye tal – men størrelsen af opjusteringen var overraskende. De mange ekstra midler i det finanspolitiske råderum har allerede vakt betydelig interesse og debat blandt både politikere og interesseorganisationer. Blandt andre Liberal Alliance foreslår at gøre det meget billigere at være dansker og vil bruge hele råderummet på »omfattende skattelettelser« til både borgere og virksomheder. Hos Dansk Metal siger formand Claus Jensen ikke, at man kan købe hele verden, men at der nu er råd til det hele: Både velfærd, klima og forsvar. Det er en række krav til nye udgifter, som helt sikkert vil blive gentaget, når regeringen og Folketinget skal i gang med finanslovsforhandlingerne for næste år. Det er ikke særlig rart De forhandlinger kommer til at løbe hen over efteråret. Men inden politikerne for alvor begynder at bruge løs, mener Carl-Johan Dalgaard, at det er vigtigt at forstå, hvad det finanspolitiske råderum egentlig dækker over. Carl-Johan Dalgaard uddyber, hvorfor han mener, at boligejernes friværdi er et langt bedre billede på råderummet, end det store varelager. »Lad os som et tankeeksperiment forestille os, at vi sidder i en bolig, hvor der er en vis friværdi. Måske endda en friværdi af en betydelig størrelse. Spørgsmålet er så, hvad jeg som boligejer skal gøre,« siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter: »Skal jeg gå ud og tage et lån i min friværdi med det formål at få bygget et nyt samtalekøkken eller en ny carport? Hvis min friværdi, som gør sig gældende i dag, også vil være der i årene fremover, kan jeg en dag gå ud og sælge min bolig uden at skulle bekymre mig om den ekstra gæld,« siger Carl-Johan Dalgaard. Men han fremhæver, at der også er en anden mulighed for boligejerne. Det kan være, at boligmarkedet bremser op, og priserne begynder at falde. Det er sket mange gange tidligere i den danske økonomi. Sidst vi for alvor så det, var efter finanskrisen, hvor boligmarkedet blev ramt meget hårdt og meget store friværdier forsvandt. »Det tror jeg, at de fleste boligejere godt er klar over kan ske eller i det mindste vil bekymre sig om, inden de går ud og bruger af friværdien. Hvis man ender med at være insolvent, er det ikke særlig rart, hvis man bliver tvunget til at sælge boligen på et tidspunkt,« siger Carl-Johan Dalgaard. Rummer meget stor usikkerhed For at forstå, hvorfor råderummet i lighed med boligejernes friværdi hele tiden ændrer sig, er det nødvendigt at se nærmere på, hvordan det faktisk bliver opgjort. Den opgørelse består af tre skridt. Det første og langt sværeste punkt er, at regeringen skal finde ud af, hvor mange skatteindtægter der kommer frem mod 2030. Det er alt fra indtægter fra indkomstskatterne og selskabsskatterne til moms og skatten på danskernes pensionsafkast. Næste skridt er det rent politiske, hvor et flertal i Folketinget skal finde ud af, hvilken saldo, der skal være på de offentlige finanser i 2030. Det er vedtaget at vi må have et underskud til den tid, der højst svarer til 0,5 procent af BNP. Det vil sige noget, der ligner et underskud på 15 milliarder kroner. Herefter kommer det sidste punkt. Vi tager de indtægter, vi regner med at få frem mod 2030 plus underskuddet på de 15 milliarder kroner. Det er det beløb, som vi maksimalt kan bruge om fem år. Fra det tal trækker vi det offentlige forbrug, vi har i dag. Dermed fremkommer det finanspolitiske råderum. Selvom metoden bag udregningen er veldefineret, er det især det første skridt, der rummer store usikkerheder, påpeger Carl-Johan Dalgaard. »Det er derfor vigtigt at forstå, at hele processen med at udregne råderummet starter med, at vi sidder og skønner over, hvor mange penge der kommer i kassen de kommende år. Det er et middelskøn, hvor der er 50 procent sandsynlighed for, at det bliver lavere, og samme sandsynlighed for, at det bliver højere,« siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter: »Det er lidt farligt, hvis der breder sig en opfattelse af, at genberegning af råderummet altid betyder, at det bliver større,« siger Carl-Johan Dalgaard. Det helt modsatte billede Her og nu er det foreløbige facit, at de mange nye beregninger har bragt råderummet op på over 100 milliarder kroner. Det er det beløb, som regeringen og Folketinget over de kommende år skal tage stilling til, hvordan skal bruges. Det skal dog siges, at en stor del af pengene allerede er båndlagt. De skal blandt andet bruges til forsvaret, så vi kan komme til at leve op til de nye krav fra NATO. De betyder, at vores forsvarsudgifter skal vokse til i alt fem procent af BNP. Derudover skal en stor del af pengene bruges til den grønne omstilling og en forøgelse af den offentlige service, så den følger det, man kalder det demografisk træk. På trods af de mange misforståelser, der ofte opstår i debatten, understreger Dalgaard råderummets afgørende betydning for Danmarks økonomiske stabilitet. Med råderummet forsøger man at planlægge den økonomiske politik flere år frem, og det har været en væsentlig årsag til, at de danske offentlige finanser ser langt bedre ud, end det var tilfældet i en lang periode fra 1970erne og frem til midten af 1990erne. Dengang kørte Danmark konstant med underskud på de offentlige finanser. »Råderummet er bedre end at famle i blinde. Hvis man gør det, kan det sagtens være, at de offentlige udgifter kommer til at vokse for hurtigt, i forhold til hvad indtægterne kan bære. Det har vi set historisk. I dag er vores offentlige finanser bomstærke, hvilket er det modsatte af billedet i 1980,« siger Carl-Johan Dalgaard og fortsætter: »Så jeg vil til min dødsdag insistere på, at den planlægning, som der er i beregningen af råderummet er langt bedre end alternativet,« siger Carl-Johan Dalgaard. https://www.berlingske.dk/oekonomi/overvismand-sender-kraftig-advarsel-til-regeringen-statens-100-milliarder